[Kjærlighedens Komedie]
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
(alvorligt)
Faksimile
17
Lind
(alvorligt)
Tro ellers ikke, Falk, at Theologen
Er fra min Lykkes Time dreven ud.
Der er den Forskjel kun, at ikke Bogen
Forslaar, som Jakobsstige til min Gud.
Nu maa jeg ud og søge ham i Livet;
Jeg føler mig i Hjertet mere god,
Jeg elsker Straaet, Krybet for min Fod;
Det er jo ogsaa Dél i Lyset givet.
Falk
.Men sig mig nu –
Lind
Nu har jeg sagt det Hele, –
Min rige Gaade, som vi Tre vil dele.
Falk
Jeg tænkt? Tænkt fremad? Nej, fra denne Stund
Jeg lever i det vaarlige Sekund.
Jeg vender Øjet mod min Lykke hjemad;
Der holder Skjæbnens Tømmer jeg og hun.
Ej Du, ej Guldstad, – ja, selv ej Fru Halm
Tør sige til min friske Livsblomst: «Falm»!
Thi jeg har Vilje, hun har varme Øjne,
Og derfor maa den, skal den opad højne.
